Mit HR-DNA 
indsigt, udvikling & eksekvering

—Hvad står jeg for

Ærlighed og respekt er kerneværdier i mit arbejde. Jeg holder mig opdateret på de nyeste tendenser inden for talentudvikling og hvad der tilknytter medarbejderne til virksomheden og jeg er ikke bange for at eksperimentere for at finde de bedste løsninger.

Jeg holder mig opdateret på lovgivning inden for ansættelsesret, arbejdsmiljø og EU-reguleringer.

—Hvad tror jeg på

Jeg tror på værdien af et mangfoldigt mindset og arbejder for at fremme læring i et psykologisk trygt miljø. Med en styrkebaseret tilgang hjælper jeg mennesker og teams med at udfolde sig og udnytte deres fulde potentiale. For mig er talent ikke noget, du er – det er noget, du gør.

Mit fokus er altid at skabe en involverende proces, hvor mine samarbejdspartnere føler sig støttet og engageret. Det er vigtigt for mig at skabe en tryg atmosfære, hvor vi sammen tør udfordre os selv og træde uden for komfortzonen. For det er dér, vi lærer og udvikler os mest – som mennesker og som teams.

—Hvem er jeg

Jeg har 15 års erfaring som leder og har siden 1998 arbejdet som HR-rådgiver for mellemledere og C-level ledere. Min uddannelsesbaggrund er en HD(O) fra Aalborg Universitet, suppleret med en uddannelse som psykoterapeut fra PIAA og en uddannelse som Co-Active Coach fra Co-Active Training Institute.

Min karriere har bragt mig gennem en række spændende roller i både danske og globale organisationer. Det har været scale-ups, kapitalfondsejede, ejerledede og børsnoterede virksomheder. Mine tre seneste ansættelser var som:

  • Group HR Director hos Svanehøj A/S

  • Head of People & Talents hos Trackunit

  • HR Manager hos GomSpace A/S

—Med global erfaring og en dyb forståelse for Mennesker og HR’s mange facetter, kan jeg gøre en forskel for mine kunder.

I disse roller har jeg opbygget erfaring med at støtte ledelsesteams og organisationer i lande som Sverige, Tyskland, England, Frankrig, USA, Canada og Singapore.

Derudover har jeg i sammenlagt seks år arbejdet som konsulent inden for outplacement, karriererådgivning og rekruttering.

Jeg er certificeret i en række personprofilanalyser og har siden 1998 specialiseret mig i at skabe indsigt i menneskelig adfærd og potentiale. Dette understøtter min tilgang til personlig udvikling og ledersparring. I dag bruger jeg primært:

  • HOGAN

  • TT38

  • 12 Faktor Person Profil

Gennem årene har jeg udviklet en stærk HR-profil med fokus på ledersparring, karriererådgivning, outplacement, rekruttering, assessments og organisationsudvikling.

Mit arbejde er forankret i best practice, effektive værktøjer og et solidt afsæt i lovgivning. Jeg tror på at skabe værdi gennem en kombination af menneskelig indsigt og strategisk tænkning.